Sweet i stå-øvelse til rally 2011

 

Velkommen

Velkommen til denne hjemmeside om vores border collier.

Vi valgte at have border collier, da vi havde får. De var til stor hjælp i det daglige arbejde med fårene - ikke mindst når der skulle tages blodprøver.

 

I dag har vi ikke længere får, men arbejder med hundene i forhold til agility, flyball, lydighed, rally samt mindre hyrdeopgaver.

 

På siden vil du kunne finde stamtavler, billeder, beretninger og ikke mindst resultater for de enkelte hunde samt på de hvalpe som er solgt.

 

Du er velkommen til at skrive til os info@pyrmovs-border.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidste nyt »

For at læse mere så klik på navnene, der står med rødt.

 

Lørdag den 4. februar 2012:

Årets første rally-prøve var hos Spaniel Klubben, indendørs på gulvtæppe.

Det var kun Sweet som var tilmeldt. Læs mere på Sweet's side

 

Lørdag den 21. og søndag den 22. januar 2012 :

Årets første agilitystævne var hos DcH Odense i en ridehal i Nr. Åby. Alle vores hunde var tilmeldt begge dage.

 

Desværre havde vi ikke sovet ret meget natten til lørdag, så vi kom ikke ud af sengen på det tidspunkt vi havde planlagt. Det blev lidt hektisk, men vi kom af sted og nåede da også banegennemgang for agility klasse 1, hvor Coon og Sweet skulle deltage.

 

De store hunde løb i en hal og små/mellem hunde løb i den anden hal. Det betød at der kun var en ring i hver hal. Dejligt, derfor var også både Pil og Blue tilmeldt.

 

Læs mere om løb og resultater: Archie, Kandis, Blue, Coon, Sweet og Pil

 

Ved stævnet deltog også Emmie begge dage og Kahlua om søndagen.

 

 

Søndag den 1. januar 2012:

Pil har fødselsdag og hun bliver 3 år i dag.

 

Stort tillykke til hende og Jojo, Chika, Nell, Leika samt Kahlua.

http://www.youtube.com/watch?v=7lrgcxOvt2M 

 

Lørdag den 17. december 2011:

Blue har fødselsdag, han bliver 8 år i dag. Der er lækre kødben til alle i den anledning. :0))

 

Søndag den 11. december 2011:

Bilen blev pakket og snuden vendt mod Jylland. DcH Horsens havde inviteret til Julestævne og vi skulle deltage med alle hundene.

Stævnet blev afholdt i Sannes Hundecenter i Hedensted. Hallen er fin, men lidt lille set i forhold til stævne. På 2 af ringsiderne sad deltagerne helt ud til banen og nogle af dem sad med deres hunde som fik lov til at stå og nedstirre hundene som løb på banen. Hvorfor kan hundefolk ikke tænke sig om? Nå, det skulle ikke ødelægges vores dag.

 

Det var de officielle klasser i agility og spring. Derudover juleagility som var ”tid-fejl-ud”, hundeføreren skulle løbe med en nisse i hånden og på en af tunnellerne sad en kæmpe stor abe og kiggede på hunden, der løb. Der var også flere hunde som reagerede på aben og ikke ville ind i tunnelen. Tunnelkuller var den sidste kategori.

 

I stævnet deltog fra 1. kuld udover Sweet og Coon også Abbie med Tina og Emmie med Henriette.

Fra 2. kuld deltog udover Pil også Jojo med Susanne, Chika med Mette og Kahlua med Heidi.

 

Dejligt at se ”børnene” løbe. Tillykke med jeres flotte placeringer.

 

Tak til Tina G. som havde taget turen sammen med Susanne for at se agility og ikke mindst hjælpe med at filme og tage billeder af ”hvalpene”.

 

Der er opdateret på flg. sider: Archie, Kandis, Blue, Coon, Sweet og Pil

 

Lørdag den 26. november 2011:

Både Archie og Sweet var tilmeldt BCKs julerallyprøve.

 

Archie fik så også en invitation til at deltage i finalen om "Årets BC i Øvet klasse" - vi deltog og blev nr. 2 - tabte til Susanne From og Jojo. ;0)

 

Lørdag den 29. oktober 2011:

Løvfaldsstævne hos Ribe Hundevenner og vi ville med. Alle hunde var tilmeldt.

 

Der var mulighed for 1 løb  i agilityklasserne 1-3 og 2 løb i springklasserne 1-3.

 

Vores senior-hunde var tilmeldt til 2 springløb og de ”unge” til 3 løb.

 

Da der kun var en ring havde Kisser meldt sig som hjælper i agility klasse 2 for så var der tid til at gøre klar til spring klasse 1. Det fungerede fint. Der var en effektiv hjælperplan, så der var ikke tvivl om, hvornår Kisser skulle være på. J

 

Vi fik hjælp fra Helle Rask til at filme, når vi ikke selv kunne nå det.

 

Jytte og Günther kom for at hilse på, det var så hyggeligt at se og tale med dem.

 

Der er opdateret på flg. sider: Archie, Kandis, Blue, Coon, Sweet og Pil

 

Lørdag d. 15. oktober 2011:

BCK-VAS havde arrangeret et uofficielt Sjællandsmester. Der var tale om et stævne uden bog og derfor var der flere fra klubben som var tilmeldt til stævnet. Det var rigtig hyggeligt.

 

Selv deltog vi med Coon, Sweet, Pil og Blue.

 

Susanne og Jojo deltog også.

 

Der var mulighed for at løbe 1 spring og 1 agility løb som ville blive lagt sammen til Sjællandsmesterskabet og så ville der være et for-sjovt-spring-løb.

 

Lørdag d. 20. august 2011:

Slagelse Hundesport havde stævne igen og denne gang havde Steen valgt kun at melde Archie til.

 

Archie havde en dejlig dag på nogle gode baner.

 

13. og 14. august 2011:

Egentlig havde vi total mistet lysten til at tage af sted. Havde jo lige mistet Kimmi, en rigtig god ven og agility-freak.

Vi besluttede dog at tage af sted, idet vi mente, at det var det Kimmi ville have bedt os om.

 

Tidligt kørte vi mod Horsens.

Hilste på Mette og Chika samt selvfølgelig også andre dejlige agility-venner. J

 

Sweet løb generelt godt hele weekenden.

 

Coon var præget af at tæverne havde været i løbetid i forlængelse af hinanden, så ind i mellem var han meget ukoncentreret.

 

Archie løb godt og sikkert som sædvanlig og Kandis havde en fest på banen begge dage.

 

Vi havde lejet en hytte på

Dueodde Camping, og det var rigtig hyggeligt med alle hundene i den lille hytte. Der er en lille hundeskov på campingpladsens areal ikke så langt fra vores hytte, så morgen-lufteturen var i skoven. Dejligt at få lov at løbe igennem.

 

Fredag den 22. juli 2011:

Border Collie Klubben var vært for Border Collie Classic, som er et internationalt stævne for border collier fra hele verden. BCK havde fået dispensation til at lave et agility-stævne med officielle klasser kun for border collier. Da der var tale om et stort stævne og kun klasse 1 den ene dag var det kun Coon og Steen som var tilmeldt.

 

Desværre druknede arrangementet nærmest i regn, så banerne blev et smat.

 

Af afkom fra Pyrmovs-border deltog Ally alle dagene i agility og Jojo deltog i Rally.

 

Jojo blev nr. 3 i klubmesterskabet i Rally øvet klasse – tillykke.

 

Søndag den 26. juni 2011:

Så tog vi endnu en gang over broen for at deltage i stævne hos DcH Odense.

 

Set i forhold til vores sidste stævne, så jublede vi over banerne, det var dog ikke det samme som at vi kunne løbe fejlfrit på dem, men de gav en glæde og lyst til at løbe dem. J

 

Eneste minus – set med Kissers øjne var at der var 2 ringe.

 

Læs mere på Archie, Kandis, Coon og Sweet's sider.

 

Søndag den 29. maj 2011:

Dejligt med en kort køretur – vi havde besluttet at tilmelde os et DcH-stævne på Sjælland og det blev i Vordingborg. De har nogle ok arealer og fint klubhus. Arealerne ligger lige op til en Motor Cross bane og der var stævne hele weekenden. Det var der selvfølgelig ”fornøjelse” af under hele stævnet.

Vi var tilmeldt med 2 hunde hver og glædede os. Det var også hyggeligt at se og tale med flere fra det sydlige Danmark, som vi ikke havde set længe. Desværre var det så det.

 

Banerne var absolut ikke løbevenlige. Det var sådan, at efter banegennemgang havde man mere lyst til at se på Motor Cross end at byde hundene at løbe banerne som dommerne havde tegnet. Generelt ved stævnet var der også en meget høj disk-pct, hvilket jo fortæller, at det ikke blot var os som var ”pivset”.

 

Archie viste dog (som sædvanlig) at uanset hvad, så løber han et fejlfrit løb og han vandt spring kl. 2-senior.

 

Kisser besluttede sine egne baner allerede ved banegennemgang af hensyn til hundenes sikkerhed og ikke mindst Sweets glæde ved agility.

 

Til trods for flotte præmier, så er lysten til sjællandske DcH-stævner absolut ikke steget. :0(

 

 

Lørdag den 14. maj 2011:

Steen deltog i SHS’s stævne for klasse 1 og 2-hunde med både Archie ogCoon.

 

Dejligt at klubben havde fået så mange hjælpere, at det kunne lade sig gøre at Steen løb. J

 

Steen fik også en af præmierne med hjem.

 

Søndag den 1. maj 2011:

Vi havde taget turen til DcH Nordfyns stævne.

 

Dagen startede med et gråt og trist vejr, men solen kom og det blev en rigtig flot dag.

Vi havde mulighed for at have bilen lige bag teltet. 

 

Det var nogle rigtig gode og spændende baner, men desværre ikke med de store resultater.  Sweet super godt.

 

Igen var det Archie som skulle have præmie med hjem. Coon, Sweet og Kandis's sider er opdateret.

 

Søndag den 3. april 2011:

Ribe Hundevenner havde inviteret til stævne for klasse 1 og 2- hunde og dermed også for seniorhundene og vi ville med.

 

Da vi kom derover var vejret trist – tåget og høj luftfugtighed, men det skulle ikke ødelægge dagens oplevelser. I teltet ved siden af os sad Helle Rask og hun var sød at hjælpe os med at optage vores løb. Det kan være lidt svært når vi løber i samme klasse.

 

Archie var dagens hund – altså set i vores flok.


Coon, Kandis og Sweet's sider er opdateret.

 

Vilhlemsborg den 12. og 13. marts 2011:

Igen i år deltog vi i DcH Risskovs store dobbeltstævne i Vilhelmsborg.

Det er altid dejligt at komme der. Vi plejer jo også at hjælpe til, så dagene er fyldt op, men samtidig får vi hilst på alle de hyggelige jyske venner samt ikke mindst Kurt og Iben.

 

Kandis var forrygende og fik nogle rigtige gode placeringer – tegner godt for årets interne senior-kamp.

 

Archie havde en god dag og en mindre god dag.

 

Coon viste at han er søn af Archie ved at vinde en præmie. J  

Sweet var blot tilmeldt løb om lørdagen

 

Søndag den 13. november 2011:

Jette og Leika har deltaget i rallyprøve på Fyn og det gik godt.

 

Leika er nu RALLY-CHAMPION!

 

STORT tillykke til Jette og Leika.

 

Så blev det endelig tid for opdatering fra årets første stævne - lørdag den 5. marts 2011:

Vi pakkede bilen og satte kursen mod Nr. Aaby. DcH Odense havde stævne i en ridehal.

 

Sweet og Coon skulle hver løbe 4 løb. Kandis og Archie skulle hver løbe 2 senior-spring.

 

For at se om det var Kissers nervøsitet som sætter sit præg på Sweets løb, var aftalen at Steen skulle prøve at løbe et springløb med hende.

 

Af resultaterne var stævnet skal her blot nævnes Kandis’s 1. plads i seniorspring kl. 2. Dog havde Sweet nogle rigtig gode løb.

 

Læs mere under Kandis, Archie, Sweet, Coon og Pil

 

 

Chilli, Leika og Jojos sider er opdateret.

 

Kahluas side er opdateret.

 

Sorø den 19. februar 2011:

Der har været afholdt rally-prøver i Border Collie Klubben. Leika deltog for første gang i Ekspert-klassen og der gik sådan nogenlunde. Ærespladsen tog for lang tid efter Leikas mening. De fik desværre ikke en oprykning.

 

Sweet og Archie deltog også - begge i øvet klasse.  Archie bestod og blev nr. 3 på dagen. Læs mere på deres sider.

 

Samtidig blev årets hunde i rally-klasserne fejre. I begynder-klassen blev Leika og Jette nr. 3 og Kandis og Kisser nr. 1.

 

DcH Vejle den 29. januar 2011:

Pyrmovs-border var repræsenteret med ikke mindre end 5 hunde. 3 fra første kuld og 2 fra det andet kuld.

Rie løb med hotChilli og Emmie, Majbrit havde lånt Abbie, Mette løb med Chika og Heidi med Kahlua.

Emmie og Abbie fik dm-udtagelser og præmier for flotte fejlfrie løb. Kahlua fik sin første oprykning. Chika og hotChilli var tændte, men fik ingen præmier.

 

01. janaur 2011: Nissebanden bliver 2 år - stort tillykke til Jojo, Pil, Puk (Kahlua), Pyt (Chika), Gemyse (Nell) og Sugar (Leika)

 

Mor-Kandis ønsker tillykke.

 

Jette og Leika var til Rallyprøve og Leika er nu også Rally-Øvet-Mester. Der er også nye billeder af Leika.

 

Kandis blev årets hund i Rally-Begynder i Border Collie Klubben.

 

Der er opdateret hos Archie, Kandis, Sweet og Leika.

 

De har alle 4 været til Jule-Rally-Prøve hos Border Collie Klubben.

 

Chika og Mette blev klubmestre i agility begynder 2010! Stort tillykke.

 

Jette og Leika har været til Rally-prøve og det gik godt. De har nu den første oprykning i Øvet klasse. Stort tillykke.

 

Har opdateret på flg. sider:

Archie, Kandis, Sweet, Pil, Coon, Leika,JoJo og Kahlua

 

Brenderup den 24. og 25. juli 2010:

Det var et super godt stævne. Alt fungerede bare perfekt. 1000 tak til DcH Brenderup - I kan være stolte! :o)

 

Vi havde nogle hyggelige dage på Fyn i selskab med andre agility-tossede mennesker - herligt.

 

Det fungerede fint med campingvognen og det nye lille "vinter"-telt. Denne gang sov Pil ikke i bur, hvilket hun nød. Den første nat, var hun ikke træt og ville lege med Kandis, så det var lidt træls, men den anden nat sov hun sødt i sengen hos Kisser. ;o)

 

Der er opdateret hos Archie, Kandis, Coon og Sweet

 

Opdatering hos Jojo

 

Pyrmovs-border har været repræsenteret ved dette års uge-stævne FIONIA CUP ved:

Helle og Ally, som havde nogle gode løb men ikke top placeringer.

Henriette og Emmie, som gjorde det rigtig godt - 2 oprykninger og deltagelse i Finalen. Siden opdateret.

Rie og Chilli, som havde såvel gode som mindre gode løb - 1 oprykning blev det til  - siden opdateret.

Samt fra kuld 2 deltog:

Heidi og Kahlua her blev der heller ikke resultater i form af oprykninger, men erfaring og gode løb. Siden er opdateret.

Der er også lagt nogle stævnebilleder i Kahluas album og i Chilli's album.

 

Har også lagt billeder i Sweets album.

 

Der er opdateret på Sweet og Archies sider, idet de har været til Rally-prøve med Kisser i Lyngby den 10. juli 2010

 

Begge bestod!

 

Samtidig fik Sweet titlen RBM.

Der er opdateret på flg. sider:

Kandis, Sweet, Pil og Chilli

 

Vi har været til agility-stævne hos Nykøbing/Rørvig og DSH Midsommer Cup.

 

Kisser har været til Rallyprøver med Kandis, Sweet og Coon. Sidstnævnte syntes det ville være sjovere at hilse på alle de søde hunde som sad rundt om i telterne, så der var en del stram linie, Kisser fik 100 for indsatsen, men Coon fik et IB. Alle var dog enige om at Coon er en sød hund.  ;o)

 

Der er lagt billeder fra Rallyprøven den 17. april 2010 på Kandis og Sweets album. Ligeledes er der lagt billeder fra kurset i springteknik på Coons og Pils album.

 

Opdateringer på Coons og Pils sider, da de har været på kursus i springteknik.

 

Så kom der billeder af 2. kuld og vores hunde. God fornøjelse.

 

Der er opdateret på Kandis, Sweets og Pil's sider. Kandis og Sweet har været til Rally-prøve i Køge den 17. april 2010.

 

Vilhelmsborg

Vi har selvfølgelig været på Vilhelmsborg både som deltagere og som hjælpere. Vi overnattede hos Kurt og Iben. Da vi tog til Vilhelmsborg lørdag og søndag hyggede Blue sig med Iben og blev rigtig forkælet.

Archie og Steen reddede som sædvanlig familiens ære. Læs mere på Archies side.

Kandis løb 2 løb med Jesper Carstensen samt 3 løb med Kisser – læs mere på Kandis’s side.

Coon løb begge dage og havde det dejligt – læs mere på Coons side.

Sweets side er også blevet opdateret – hun løb lørdag.

 

Endelig er Pil startet på egentlig agility-træning, så der er også lidt nyt på Pil's side.

 

Jojo har været til optagelsestest for uddannelse til redningshund – se mere på Jojos side.

 

Heidi og Kahlua har været på agiltiykursus - se mere på Kahlua's side.

 

Der opdateret på flg. sider - Archie, Kandis, Coon og Sweet, da vi har været til agility-konkurrence hos BCK-VAS lørdag den 20. februar 2010.

 

Kisser løb agility kl 2 med Kandis, eller var det omvendt? ;o)

Desuden løb Kisser agility og spring kl 1 med Sweet.

 

Steen løb agility og spring kl 1 med Coon, der var præget af Pils løbetid. Endelig løb Steen bedst af 2-spring åben senior og spring kl 2 senior med stabile Archie.

 

Henriette og Emmie, samt Rie og Chilli har også været til stævner, så der er også opdateringer på deres sider.

 

Der er opdateret på flg. sider - Archie, Kandis, Coon og Sweet, da vi har været til agility-konkurrence hos Ribe Hundevenner søndag den 7. februar 2010.

 

Der er også opdateret på Kandis resultater, da hun har været til sin første Rally prøve.

 

Leika har også være til Rally prøve samt udstilling, så på hendes side er der også nyt.

 

 

 Så kom der billeder på af 1. kuld - billeder af vores hunde samt 2. kuld kommer snarest.

 

 

STORT TILLYKKEtil Nissebanden, tænk de er blevet 1 år idag den 1. januar 2010.

 

Chika har fået sin egen side. Der er lagt mails og billeder ind på siden.

 

Leikas side er blevet opdateret.

 

 

Nell har fået sin egen side. Der er lagt mails og billeder ind på siden.

 

 

JoJo har været til Rally-prøve. Læs mere på JoJos side.

 

Der er kommet et par billeder på Sweets resultat side.

 

 

Coon og Steen har været til stævne i Vallenbæk Idrætscenter lørdag den 31. oktober 2009. Læs mere på Coons side.

 

JoJo og Leika har fået deres egen side til resultater og øvrige meldinger fra dem og deres ejere.

 

 

Lørdag den 24. oktober 2009:

Rie havde EMMIE med til Ribe Hundevenners Løvfaldsstævne. Emmies resultater er opdateret.

 

Sweet og Kisser var på kursus med Carina de Silva.

 

 

Abbie har fået sin egen side.

 

Der kommet et billede på af Pil i svømmehallen.

 

 

Der er lagt billeder fra vores tur til Frankrig/Holland i 2004.

 

Der er kommet et par billeder på af Chika.

 

 

Så har Ally, Chilli, Emmie og Kahlua fået sin egen side.

 

Der er lagt billeder på fra vores sommerferie ved Hampen Sø.

 

 

Så lykkedes det også at på resultater på egne hunde - der vil senere komme på afkommet.

 

 

3. okt. 2009 - der har været klubmesterskab i DcH Herning - Chilli deltog - se mere under 1. kuld .

 

Mail fra Heidi og Kahlua, samt nyt billede af Kahlua og Leika - læs/se under 2. kuld

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

pyrmovs-border.dk © 2009 • Privacy Policy • Terms Of Use

 

Aktive border collier.

 

Det er med border collier som med kartoffelchips - man kan ikke nøjes med en!

 

Pyrmovs-Border