"Kære Archie

Tusinde tak for de mange dejlige år vi fik sammen med dig.

Det var en god ting at vi fik lov til at overtage dig fra Thomas. Du kom hurtig til at føle dig hjemme, selvom du og Dundee tog jeres kampe – et kig på Kissers finger og vi vil huske dig.

Du og Kandis har været gode venner og buddies fra starten. Derfor var det heller ikke svært at beslutte at I skulle lave et kuld hvalpe. Det blev 7 skønne hvalpe. Vi takker dig for det du har givet til dem – vi vil kunne se dig i Sweet hver eneste dag. Du var henholdsvis en god far og legeonkel for de kuld vi har haft.

Kan huske fra starten at du nød at du kunne løbe frit sammen med Kandis, dog glemte du at se hvor du løb og løb bl.a. ind i et træ og slog en tand ud.

Det at træne var også et nyt begreb for dig, da du kom som 2 årig hos os. Du blev meget hurtig træt i hovedet.

Du ville gerne samarbejde og havde en naturlig lydighed. Til agilitykonkurrence kunne du rumme 6 – 8 forhindringer, så løb du ud af banen. I Ribe løb du ned til grillmesteren og der blev råbt ”2 ristet med brød til den hund”

Du kom dog efter det og snart var det slut med, at skulle fortælle dig hvilken forhindring du skulle tage, rose dig, fortælle at du godt måtte løbe videre osv. Du og Steen fik et helt fantastisk samarbejde, selvom du ikke var den hurtigste border kom du i klasse 3 og klarede dig ganske fornuftigt i specielt springløbene. Det kneb lidt mere i agility – den høje balancebom, hvor vinden rigtig kunne få fat i dig.

Din lydighed og samarbejdsvilje gjorde at du kunne sætte af til et spring og så alligevel dreje, hvis Steen kaldte på dig.

Når man løb agility/spring med dig skulle man huske ikke at rose dig alt for meget, for du blev altid så glad og hoppede op for at slikke en i hovedet. Det har givet nogle flækkede læber.

Du har altid været god for præmie – tror ikke vi er kørt fra et stævne uden at du har fået mindst en præmie. Om det så var i udlandet – Holland, så tog du præmier.

Du har også haft det princip at du nok skulle nå jeres mål – dagens sidste løb, årets sidste løb – så var den hjemme.

Du begyndte også at træne lidt lydighed med Kisser. Som den eneste kursist måtte Kisser godt sige ”det lærer Archie ikke”, for hver gang Kisser sagde det så gik der 5 min og du havde lært det.

Kisser og dig blev også rally-begynder-mester og var meget tæt på også at få titlen rally-øvet-mester, men din dårlige hørelse gjorde, at du blev forvirret og så skulle du selvfølgelig ikke presses.

På får har du haft evner, men var lidt blød overfor de stærke får. Igen kom din lydighed frem og du dækkede bare første gang der blev sagt dæk.

Du har aldrig kunne lide at være efterladt i teltet alene. Du syntes det var lykken, hvis du kunne sidde op ad Steens ben og se på agility.

Hjemme har din plads også været i sofaen op ad Steen, helst ville du kravle ind i Steen – din elskede far – og det var bestemt gensidigt.

Du har været den naturlige leder af flokken og har taget dig godt af dem med en kærlig men bestemt hånd – er sikker på at Sweet vil føre flokken videre i din ånd.

Tak for mange dejlige oplevelser – håber også du syntes du har haft en godt liv sammen os.

God rejse og hils Leika, Dundee og din datter Ally.